Sig ja

Hvad er dit livs bedste oplevelse, du har haft ved at sige "ja"?

Dette er et æg i oliventræ.

Det startede sin rejse for lidt 800 år siden. I en lille olivenlund i Peru.

Ægget fik jeg af en uventet dyb relation og sjæleven/legekammerat klokken lidt i 03.

Gaven fik jeg på min vej tilbage til det jyske, uventet set i betragtning vores venskab var startet ved min nedbrudte bil, holdende med en tømt og overophedet køler, kun en lille uge forinden.

💦💥🚗

Jeg havde aldrig fundet en ven som H. hvis jeg ikke havde sagt "ja tak" til den hjælpen hånd og et bekymrende råd/advarsel om, hvad en varm køler kan. "For min mand da han var mekaniker lærling.."

Jeg havde fundet mig en ven for livet, der har givet mere til mig på vores to møder.. End andre kan bidrage med med en livstid.

Min oplevelse med H. har efterlod mig med en dyb følelse af taknemmelig, tro på mennesker og nærvær og bidraget til at jeg resten af mit liv at jeg vil sige "JA TAK"

Ja tak til alle muligheder livet har at tilbyde

“Har du andre, som du har utrolig kær, som du mødte ved et “tilfælde” på grund af et ja?”

My goddess

Dette er Mie Løvstrøm. Det er min fantastiske kæreste, som jeg mødte på Marielysts tirsdagsmarked. Denne skønhed stod og solgte sine smykker. Et håndværk som på samme måde, som for jeg, selv havde præsenteret sig selv for hende.

Mie var på et års rejse i Spanien, hvor hun så, oplevede og levede. På en strand så hun en ung kvinde sælge sine smykker, lavet af muslingeskaller og sten.

Mie mindet om sin egen drøm om at lave smykker og var blevet så inspireret, at hun selv gik i gang.

På en plaza, hvor hun hun stod og solgte sine smykker, så hun en hund komme løbende på tværs af det hele.

En mægtigt og majestætisk, rød-flammet, krøllet, løve-lignende hanhund. Med øjne der kan smelte stenkappen af det mest indelukket hjerte. Og med et sind så kærligt og sjæl så nænsomt, at det kunne få en voksen mand til at stoppe med at spise kød

Han var engang en gadehund, som boede i Spanien. Det ændrede sig den da at Mie Løvstrøm så ham og de valgte hinanden.

Hvis Mie ikke havde sagt ja til et år i udlandet og valgt sin vej at leve livet, havde hun ikke mødt Pøvs.

Hvis jeg ikke havde valgt uddannelsen som skov - og naturtekniker, var jeg aldrig begyndt at save skulpturer.

Uden de to ‘små’ ja tak til livet, havde vore veje måske aldrig krydset.

Mie, Jeppe og Pøvs v. sø, Lakeside Apartment, Møn

Jeg er så velsignet, at de to valgte at tage mig med som en del flokken for snart tre år siden. Og jeg føler mig velsignet for alle de opgaver, muligheder og mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at nøde og tale med.

Alt dette sker kun ved at sige ja tak til livet

Tak musling ♥️